Golfbanen er designet af Alfonso Vidaor kendetegnes i særdeleshed af de brede fairways, de bløde greens og den direkte udsigt til de to omkringliggende nationalparker. Golf Nuevo Portil er tilknyttet resortet af samme navn, der ligger i de naturskønne omgivelser. Banen er udfordrende for golfspillere på alle niveauer. I kan ikke undgå at nyde den fremragende udsigt I har udover Atlanterhavet fra flere af hullerne. På bestemte huller kommer I lidt tæt på bebyggelse, så her vil det være en god ide at gemme køllerne væk og i stedet finde jernene frem.
I 1992 åbnede Islantilla Golf, og siden da er den blevet mere og mere kendt rundt omkring i Europa. I 1995 var Islantilla Golf vært for ”Turespana Masters”, og sidenhen har forskellige ”Challenge Tour”-turneringer rundet dette vestlige hjørne af Spanien.
Golfbanen byder på 3 sløjfer med 27 spændende huller i vekslende terræn. Den grønne sløjfe betegner mange gengangere som den letteste sløjfe. De 9 huller er relativ flade og lige til at gå til. Den blå sløjfe er derimod mere udfordrende med et spektakulært par 3-hul med vand. Denne sløjfe er den mest kuperede, men kan gåes. Her finder I også et af banens signaturhuller (9), hvor det første slag er afgørende for, om scorekortet bliver en succes. Undervejs møder I både bunkers ved fairways og greens. Den gule sløjfe er en kombination af den blå og grønne sløjfe og absolut anbefalelsesværdig. Glæd jer!
Isla Canela Golf byder på to flotte og meget forskellige 18-hullers baner. Old Course er en charmerende parkbane med oliven- og appelsintræer, strategiske vandhazarder og et layout, der kræver præcision og godt course management. Links-banen giver en mere moderne og åben golfoplevelse med brede fairways, vindpåvirkede huller og masser af variation.
Kombinationen af de to baner gør Isla Canela til en dejlig golfoplevelse.
Brug 'Ctrl+C' til at kopiere dette link. Forkortet link: